søndag den 16. juni 2013

Ny artsliste - fuglearter set inde i lejligheden

Idag sad jeg ved min pc - piiip piiip piiip lød det pludselig ret kraftigt men regnede med at det var nogen mejser der sad ude på altangelænderet omend det ikke lød som om at lyden kom derude fra.

Efter lidt tid vælger jeg at kigge nærmere efter fuglene - da jeg lige når at se en ung 1K musvit lette fra min stigereol og flyve ud gennem den åbenstående altandør.

Så nu har jeg valgt at påbegynde en ny artsliste over alle de fuglearter jeg ser flyve rundt eller sidde inde i min lejlighed :-D - med baggrund i de 81 arter jeg har set eller hørt fra altanen kan min nye artsliste virkelig gå en gloværdig fremtid i møde.

Arter som struds og pingviner og andre arter som ikke har evnen til at flyve får dog nok lidt svært ved at komme op på 4.sal, men mindre kan også gøre det..., stormsvaler og storskråper i køkkenvasken :-D