søndag den 30. september 2012

Jeg er for gammel til det her...

Hitjagt, stress og jag..., hvorfor får jeg altid den slags beskeder når jeg er oppe på DTU - uden kikkert eller andet, så først hjem til Holte, og så ud til Hareskoven, vel og mærke på cykel.

Men jeg nåede at se Høgeuglen, og få nogen dogmebilleder der ser ud som om at de er fotograferet af person med Parkinson's syge, der var bare slet ikke noget lys inde i den granskov ved 18 tiden, så jeg havde lukketider omkring 25-40 hundrededele sekund.


Men der var en hyggelig stemning, og uglen fløj fint rundt, fangede en mus, gemte den i en grenkløft og fløj tættere på os 20-30 tilskuere og et par tilfældige skovvandrere.

Men ja, det var et hårdt ridt på cykel fra DTU - Holte - Hareskoven, kom til at tænke på Pink Floyd's Time på vejen hjem...

You run and you run
to catch up with the sun but it's sinking,
racing around to come up behind you again.
The sun is the same in a relative way
but you're older, shorter of breath and one day closer to death.

Jeg lærer det nok aldrig -  aldrig forlade lejligheden uden kikkert, bilnøgler, GPS, kamera og telelinse.

Alt godt fra altanen...

Indebærer idag søndag d. 30/9 bl.a...

2 dværgfalke
14 ravne i én flok - gæt hvem der stod med store øjne og var noget rystet ?
4 Mursejlere

Derudover enkelte lokale musvåger og en del trækkende/rastende spurvehøge. Ravnene kunne jeg først høre og se en enkelt fugl, griber kikkerten og går ud på altanen hvor jeg så kan se en hel flok af ravne der leger rundt i luften de næste 5-10 minutter.

Gad vide om de ravne er noget midlertidigt, sidste søndag havde jeg 7 på samme måde, jeg vil holde øjne åbne efter dem i den kommende tid når jeg ellers er hjemme i dagslys.

Dværgfalkene var ny dagsrekord for altanen, den ene dømte jeg først til vandrefalk, men efter lidt betænkningstid blev den ombestemt til dværgfalk pga. manglende størrelse. Den anden dværgfalk blev set på stor afstand som en rigtig kanonkuglefalk.

Gad vide om man kan få et par vinterhalvårs obs af mursejlere næste weekend ?

lørdag den 29. september 2012

Nordkysten 23. sept.

Jørgen og undertegnede var en tur ved Nordkysten i søndags. Vi kørte fra Jørgen lidt over 7 og igen ved 8-tiden, for Jørgen havde glemt sit stativ i opgangen :-) Det er svært at undvære ved havobs! Vi kørte mod Børstrup Hage ved Gilleleje, hvor der i forvejen stod 12-15 fuglekiggere. På trods af den hårde vind til kuling fra NV var der forbavsende - og skuffende - få fugle. Bedst var lomvierne som kom ret tæt på kysten og en hel del fløjlsænder. Derudover en masse sortænder, nogle få smålommer og en enkelt sule. Kjover, rider og mallemukker glimrede ved deres fravær. Efter et par timers tid blev det lidt for kedeligt, så vi trillede videre mod Tisvilde Hegn. Her gik vi en fin tur fra Tisvildeleje med lidt småfugle som resultat: fuglekonger og masser af sortmejser set og hørt foruden en sumpmejse set. Træløber og flere spætmejser blev også set. Den ser man ikke så tit...men ellers ikke noget prangende.

Ikke en tur der går over i historien, men dejligt at komme og blive blæst lidt igennem! Og jeg fik ryddet lidt op i nogle af de pinlige manglende årsarter, så jeg nu er oppe på 176.

søndag den 23. september 2012

Råååååårp

Sad ved min pc i formiddags - åben altandør og lidt vel kølig efterårsstemning med nogen tunge skyer og alt for lidt sol og blå himmel. Pludselig lød den umiskendelige lyd af en ravn og jeg kigger op og ser 1-2 ravne, griber min kikkert og går ud på altanen hvor jeg så kan tælle 7 ravne og 1 musvåge oppe over Geels Skov, et helt vanvittigt syn med 7 ravne på én gang midt i Holte.

Der er ravne heromkring, har ofte set 1 eller 2 fugle fra min altan, men det her er jo total Fyledalen stemning, mangler bare lidt (mange...) røde glenter og et par kongeørne, så havde scenen været fuldendt.


Blåvand 15-22/9 2012

Undertegnede var en tur i Blåvand i perioden 15-22/9, i en lejet ferielejlighed  midt inde i byen. Da jeg ankom d. 15/9 var Jørgen allerede ankommet dagen før, hvilket skulle vise sig at være et rigtig godt sats.

Jørgen fik nemlig Sabinemåge og Stor Stormsvale tidlig lørdag morgen, inden jeg overhovedet var kommet ud af døren i Holte. Men Jørgen og jeg mødtes i Blåvand om eftermiddagen og indtog i fællesskab den lejede feriebolig.

Jørgen tog hjem igen sent mandag eftermiddag, hvorefter jeg havde 2 døgn for mig selv, inden Theo dukkede op sent onsdag aften.

Vi brugte meget tid på at obse havfugle fra fyret, og en enkelt gang fra sabinebunkeren, som dog det meste af tiden var utilgængelig pga. militærøvelser. Fra fyret så vi alle de traditionelle havfugle, suler, rød-lommer, alm. kjove, 1 lille kjove set meget dårligt af TE, suler, og flere mallemukker kom tæt forbi kysten.

Torsdag havde TE og Theo stort held i 2 omgange, om formiddagen blev det til en sodfarvet skråpe der tordnede nord på, og en lidt skør idé om en eftermiddags-obs gav en flot Stor Stormsvale som dukkede op i TE's teleskopfelt, forsvandt igen ½ sekund senere, for så at vise sig rigtig flot i 30-40 sekunder mens den fulgte brændingen mod SV.

Fredag p*ssede det ned det meste af dagen, og TE og Theo var nødsaget til at droppe fugleobsene, dog klarede det op  efter at Theo var taget hjem mod stenbroen, og TE tog en hyggelig obs ved fyret i fint vejr, med bl.a. 2 mallemukker og en kjove som først så rigtig stor ud, men som blev degraderet til en almindelig kjove, da den gik på jagt efter en måge.

Lørdag formiddag d. 22/9 var vinden gået i NØ, hvilket betyder nada havfugle, men TE fandt dog en flot dværgmåge 1K som tog en fin flyvetur meget tæt på kysten.

En anden spændende ting under hele opholdet ved Blåvand var forekomsten af sortstrubede bynkefugle, de var her, der og alle vegne, ved fyret, på fyrvej og nede ved Grønningen, vi har nok set cirka 20 sortstrubede bynkefugle og 1 almindelig bynkefugl.



Vi besøgte også helligdommen fra sidste år, stranden ved Skippervej på sydhukket som sidste år gav en flot Brilleand han. I år gav det mest af alt sandløbere, sortænder, fløjlsænder, suler og lommer men intet ophidsende, udover den spetakulære oplevelse af at være fanget i en haglbyge sammen med 20 skolebørn.


Jeg brugte lidt tid en aften på at fotografere sandløbere nede ved Skippervej, jeg fik efterhånden vundet et par fugle tillid og fik dem rigtig tæt på, dog har jeg stadig en del problemer med uskarpe billeder, men i den kommende uge skal jeg på telelinse-foto-kursus, så jeg håber på at blive bedre til fugle-fotografering fremover.

Sidste lokalitet var Grønningen, som jo sidste år gav en flot Prærieløber, i år var det mere roligt dernede, 1 vandrefalk blev set flot af Theo og TE, det vrimlede med sortstrubede bynkefugle, viber, stære, hjejler, men kun vandrefalken og sortbynkene fik pulsen op over hvilepuls.

Blåvand er egentlig et hyggeligt nok sted, aber zu vielen deutschen, og for meget militær, vi snakkede tit om hvad der skulle til for at få åbnet for adgang til Sabinebunkeren hver dag, eller bare få nedlagt militæret én gang for alle.

Jeg tog en cykeltur ned til Skallingen på en af mine alene-dage, der er meget få fugle på Skallingen, det er et meget øde sted !!!, med kreaturer på græsenge så langt øjet rækker.

Ialt gav Blåvand 78 arter for mig, hvilket gør at jeg nu har 152 års-arter (hoooost).

Hele artslisten for turen kan ses her :

http://www.birdware.dk/#VisTur/ID=1780

tirsdag den 18. september 2012

Lidt fald

Jeg var for to dage siden på en lille tur til nærliggende Ishøj Strand for at se om efteråret skulle have kastet noget af sig. Det var dog ikke meget og bl.a. slet ikke nogle rastende småfugle, og istedet eksperimenterede jeg med lidt fotografering af krager og landsvaler...
Idag var jeg så på nøjagtig samme tur og vejret var nøjagtigt det samme, men det havde været noget tungt i vejret om natten og måske også regnet lidt. Og nu var der helt anderledes gang i den; i en lille lund der var stort set fugletom var der nu masser af gransangere, to fine rødstjerter samt fuglekonger og en enkelt rødhals; iøvrigt en lidt halvsen mursejler mellem landsvalerne. Det smagte lidt af efterår :-)