søndag den 26. februar 2012

Forår !!

Og 30 trækkende musvåger over Geels skov idag, 1 duehøg han jog lidt rundt over skoven og enkelte spurvehøge blev også set.

Lidt vildt at se en skrue på 15 musvåger på en februardag, men det lune, solrige og klare vejr havde lokket musvågerne på vingerne.

Og så fik jeg forårsindviet altanen ved samme lejlighed, det er et stort privilegie i mit liv at jeg kan se så mange fugle, og specielt rovfugle, ud af mine stuevinduer eller fra altanen. Et ofte forekommende scenarie i min lejlighed er et hurtigt blik over mod Geels skov, hov hvad er det ???, og hvor er min kikkert ???

Ialt er det blevet til 80 fuglearter set eller hørt fra lejligheden på 7½ år, heraf 14 rovfuglearter.

torsdag den 16. februar 2012

En "grå" eftermiddag i Helsingør

Jeg fik lige en uventet mulighed for at suse en hurtig tur til Helsingør i går eftermiddags for at kigge efter gråmågerne, som har huseret dér de seneste dage. Fik serveret denne grå eminence på et sølvfad på første parket, ligesom jeg ankom til havnen.
 
 Kunne nyde den stå på iskanten på ca. 10 meters afstand, hvor den tilsyneladende også nyder synet af sig selv :-)
Nok er den grå, men hvilken skønhed! De sidste par dage er kun denne 2K fugl set. Der har også holdt en 3K til hen over weekenden, men den er tilsyneladende skredet.

Ny DK-art til mig - en længe ventet "Nordsjællænder" :-)

Lå en enkelt lille skallesluger hun, en lille lappedykker og en masse gråænder. Gråkragerne vandrede rundt på isen og fandt tilsyneladende ting og sager. Ellers skarver, sølv- og hættemåger og svartbage.

/Thomas N.

onsdag den 15. februar 2012

Sort Sol

Kiggede ud af mine stuevinduer idag og fik øje på en mindre flok finker der fløj mod syd, tænkte først Grønsisken, åbnede altandøren og forventede at høre det karakteristiske flugtkald fra grønsiskerne, men alt var tavst som graven udenfor.

Da der samtidig kom flere og større finke flokke væltende over Geels Skov konkluderede jeg ret hurtigt at det måtte være Kvækerfinker. Og et hurtigt chek med skopet på en siddende fugleflok bekræftede da også mistanken.

De næste 10 minutter væltede det med kvækerfinke flokke mod syd over Geels Skov, jeg talte dem ikke men i hvert fald 1.500 finker tør jeg godt skrive under på.

Læs mere her på DOF's hjemmeside om kvækerfinke invasionen.
http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=991

DVÆD !!

mandag den 13. februar 2012

Jagt

Jagt

Så lige en Spurvehøge-jagt idag, hvor en han kom piskende en halv meter over jorden lige forbi mig tværs over en græsplæne, hen langs en sti med direkte kurs mod en hæk, som den swoopede lige op over (næsten så de øverste grene kløede den på maven) i fuld fart med sammenfoldede vinger og forsvandt...jeg listede derhen og fandt snart høgen siddende og flå et bytte (tænker det var en spurv). Imponerende at den kan tage en småfugl, når den skal nå at danne sig et overblik i samme øjeblik den kommer op over hækken og ind til det sted, hvor den har spottet byttet på forhånd, for byttet kan jo have flyttet sig siden høgen indledte sit angreb. En fin oplevelse!