tirsdag den 27. august 2013

Liv på bloggen.

På opfordring fra Mathias omkring lidt mere liv i bloggen skal der bogstavelig talt lyde et pip her fra Holte.

Her går det nemlig godt, på det jævne plan underholdes jeg af djiiip, djiip, djiiip hver eneste dag, nærmere betegnet Lille Korsnæb som hele tiden kan høres fra stue og altan, det elsker vores lærketræer, i lørdags fik jeg skopet på en lille flok af dem i toppen af et lærketræ.

Lørdagen bød osgå på lidt større vingefang, nærmere betegnet 10 hvepsevåger, 5 lokale musvåger, 2 "brune" rørhøge trk S, 1 lokal Duehøg på rov, en del lokale omkringsig jazzende spurvehøge, 1 mulig/ret sikker/tvivlsom/formentlig Tårnfalk,  OG TADA !!!!

Lærkefalk 1 S 10:25, holdkæft den var fed, opdaget og bestemt i ét hug over Geels Skov, fløj mod syd med den så karakteristiske sejleragtige signatur (jeg kan ikke stave til shiloouet), herefter overgik den til lidt kredsen rundt for lige at sætte prikken over i'ét inden den stak rent syd.

4 obs i fra altanen af Lærkefalk.

Nu er der Lille Korsnæb igen...., går sådan lidt og håber på et trompetkald..., a'la Hvidvinget Korsnæb, men måske er det bedst bare at Keep on Dreaming...

søndag den 25. august 2013

Tanker on Stevns...

En lidt kryptisk titel på dette indlæg, men en forhåbentlig forståelig forklaring følger nedenfor..

Jeg havde idag mulighed for at tage en halvdagstur afsted; og jeg tænkte at det var længe siden, jeg havde aflagt Stevns et besøg. Jeg har været der 5-6 gange før med skiftende held, men der havde de sidste dage været godt sensommertræk af fiskeørne, rørhøge, spurvehøge samt både steppe- og hedehøg, så det tegnede godt. Vejret så tilmed ud til at holde, så jeg indfandt mig ved Mandehoved lidt over 11 og havde så 2-3 timer.
Lad det være sagt med det samme, det blev ikke en stordag. Dog fik jeg smagt på de tidligste efterårs-rovfugle med 5-6 rørhøge, lidt tårnfalke, måske 30 spurvehøge og 9 røde glenter hvoraf de to kom lige henover hovedet og resten mindst en kilometer ude over vandet, trækkende sejt mod syd langs kysten. Derudover en ung havørn som havde god fart indover kysten i medvinden. Heldigvis opdagede jeg den! Jeg siger "heldigvis", for jeg brillierede ret hurtigt med to fejlmeldinger - fiskeørn som var en måge og vandrefalk som var en tårnfalk... En rar mand smilede og sagde, at det skulle i hvert fald ikke afholde mig fra at komme med meldinger! (om det var fordi han var bange for i værste fald at misse noget eller simpelthen var flink, lader jeg stå hen i det uvisse - jeg vælger at tro på den sidste mulighed).

Desværre var der ingen fiskeørne; den havde jeg ellers håbet på idet det skammeligt nok er flere år siden, jeg sidst har set den (en mulig trækkende i Hundige tæller ikke...). Et par lokale vandrefalke underholdte lidt og var et lille plaster på såret.

Mens jeg stod der, tænkte jeg over at Stevns egentlig er et besynderligt sted at se træk. Det er vel Danmarks mest udprægede og besøgte indtræks-lokalitet, og netop indtræk er for mig lidt specielt. Fuglene kommer ivrigt baskende lige forfra - selv i god medvind som idag - ude over vandet og som det fremgår snød det mig gevaldigt flere gange, rørhøgene fik musvågeagtige stive vingeslag og tårnfalkene lignede slet ikke de svirrende fugle, man ser i det danske landskab, når de med ret langsomme jævne vingeslag arbejdede sig frem mod klinten.
Selvom flere af fuglene kom lige imod os endte de ofte med at ramme kysten nord eller syd for Mandehoved, så det var kun få af fuglene der passerede rigtig tæt på på trods af deres tabte højde ude over vandet. Jeg har altid opfattet, at Stevns var svær at have med at gøre, og har hørt mange, der siger lidt det samme (selvom jeg også har hørt om mange der har haft store fugleoplevelser dernede).
De garvede gutter, der stod på Mandehoved idag, kunne heller ikke altid greje, hvor trækket ville ramme kysten, sagde de; især ikke med den østenvind, der hersker for tiden. Det er også det indtryk, jeg har fået, at man skal være meget kendt med de optimale vejr- og vindforhold eller blot heldig for at stå det rigtige sted, især hvis det ikke er helt optimal vind.

Dog har jeg haft et par gode dage, fx i midten af oktober med over 1000 musvåger samt hav- og kongeørn samt en anden dag, starten af september, med lille skrigeørn, vandrefalk og pænt med hvepsevåger,  og endelig en dag i slutningen af september, som ikke egnede sig til træk, men med masser af rastende rødhalse og gransangere, tusindtallige flokke af finker på markerne og to små fluesnappere ind imellem.

Det er nemmere med mange udtræks-lokaliteter, som fx Falsterbo (som er min nok yndlingslokalitet om efteråret), hvor der altid kommer fugle når vejret bare er nogenlunde, og man ved nogenlunde hvor mange af fuglene kommer - selvom man også her somme tieder skal placere sig efter vinden.

Desuden har Stevns så vidt jeg ved intet småfugletræk, dog måske med undtagelse af de virkelig store dage ved Falsterbo hvor fx duer sikkert kan ses i stort tal. Rastende småfugle har jeg som nævnt oplevet mange af.

Med håb om lidt mere liv på bloggen ;-)

Godt fugle-efterår til alle.

Mathias


søndag den 18. august 2013

Lidt august birdingEfter en god (men for mit vedkommende lidt fuglefattig) varm sommerferie med familien trængte jeg til nogle fugle. En lille aftentur til fugletårnet ved vadefladen på Ishøj Strand gav 10 Tinksmede, 1 Svaleklire og 2 Temmincksryler (det lader til at være et fast sted for denne art; jeg har set den på alle mine besøg i maj og august indtil videre) samt 5 Dobbeltbekkasiner, der bogstaveligt talt dumpede ned fra himlen da der kom en regnbyge! Derudover en masse stære og en ræv, der stoppede op lige foran tårnet og kiggede på mig. Det var efterhånden flere år siden jeg sidst havde set én.

Derudover besøgte Thomas K. og jeg Vestamager 10. august. Jeg havde aldrig været på den åbnede dæmningsvej, og det var en stor oplevelse; især mellemtårnet var godt med de langtdsstationære 3 Skestorke, en Rovterne og masser af vadere (Svaleklirer, Hvidklirer, Tinksmede, Islandske ryler, 2 Små Regnspover m.m.).
Og så dagens hit, en Hedehøg han i en slags overgangsdragt! Den blev opdaget af en anden fuglekigger og vi så den på lang afstand inde over engene før den trak målbevidst mod vest. Den var tydeligt slankere, meget mere langhalet og med lettere flugt end Rørhøg, bl.a. helt uden dennes brede afrundede hånd; vi var en del i tvivl da den havde mørke vingespidser som Rørhøg han, men jizz´et passede slet ikke. Thomas´ research efterfølgende gav resultat, da han fandt en tråd på Fugle og Natur: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=826508&ForumID=1
Billederne her viser en han, der havde en dragt meget lig den, vi så, og den var fotograferet (også i august) på Rømø. Dér var den bestemt til 2-3 k han. En lærerig obs og en god sjællandsart - ny for mig derfra i hvert fald.





fredag den 2. august 2013

Havørne extravaganca

Jeg var oppe ved Strødam Engsø og Solbjerg Engsø i onsdags, d. 31/7, og fik her et grundkursus i havørnes udseende, adfærd, stemmeytringer og flugt.

Først stoppede jeg ved Strødam fugletårnet, her var meget dødt bortset fra rørhøg, musvåger og tårnfalk..., og så i kikkertscanning nr. 493.743.284 dukker der noget stort op mod nord lavt over nogen træer.

Og jeps, 1 stk. ad. havørn der stille ligger og kredser rundt oppe mod nord, meget sommer astadig og meget rolig, den forsvinder og dukker op igen flere gange, indtil den tilsidst tager den ret tæt forbi over tårnet, hvor jeg fik nogen fine prikker med kameraet.


Nå, men der skete ikke så meget mere ved Strødam, så jeg tog skov-cykel-stien op til Solbjerg Engsø.

Her dukkede jeg op samtidig med 2 andre ornitologer, uden at vi på det tidspunkt vidste hvilket havørne-show der ventede os. Først opdager jeg en 1K havørn der sidder ude i en af de nøgne træer ude i søen, ørnen letter og forsvinder mod syd.

Samtidig blev det regnvejr, så jeg krøb sammen under en af bordene, trangt med rimelig tørt de næste 10-15 minutter.

Efter det blev tørt igen, kiggede vi videre efter fugle, da en adult havørn dukkede op, den satte sig i et træ i den sydlige skovtykning, hvorfra den var meget synlig og meget flot i teleskopet.

På et vist tidspunkt kommer der en musvåge der dykker ned mod havørnen hvilket får havørnen til at skrige op og lige folde vingerne ud. Herefter lettede havørnen og fløj ud og satte sig i en at de nøgne træer ude i søen.

Her var der så flere fugle der mente at det var en rigtig dårlig sted den havørn havde valgt at sætte sig, så havøren blev grundig mobbet, bl.a. af en meget emsig svartbag. Hver gang ørnen blev mobbet galpede den op, kyi, kyi, kyi, meget smuk lyd og meget tydeligt.

Tilsidst lettede ørnen og fløj mod SV lige forbi os 3 ornitologer der stod ved bordene syd for søen.



Så det var lige 3 havørne på en eftermiddag i nordsjælland på cykel, nåårhja, så var der også lige 1 fiskeørn med bytte, 2 rørhøge, 400 grågæs og nogen kluddermikler. Men det der stod tilbage da solen gik ned den dag var helt klart havørnene og deres meget livlige adfærd.