lørdag den 21. september 2013

Falsterbo rovfuglegalla 21/09 2013

Jeg tog en rask beslutning i morges, med s-toget til Hellerup, med Öresundtåg til Hyllie og med bus 300 til Ljungen ved Falsterbo.

Det tog så omkring 15 minutter fra jeg kom til der var gang i jungletrommerne, den lokale steppeørn havde lige passeret kanalen og havde kurs mod Ljungen, og ganske rigtig, 10 minutter efter dukkede steppeørnen op over Ljungen i kurs mod os ornitologer.


Fuglen blev set godt af de fleste inden den forsvandt mod Nabben, 20 minutter senere kommer jeg tilbage fra en tissetur da en mand peger vildt op i luftem, og ganske rigtig, steppeørnen kommer nu glidende i lav høj liiiiiige over hvor jeg LÅ ned på ryggen og kunne nyde ørnen i fulde drag.

Noget tid senere opdagede jeg først én ørn langt væk, så dukkede der endnu en ørn op som var nem nok at bestemme, nemlig en ung havørn. Jeg fulgte de to ørne i længere tid med skopet og forsøgte som gal at få bestemt den mindre af de to ørne. Jeg havde selvfølgelig steppeørnen i tankerne, men overvejede også Lille skrigeørn.

Efter længere tid kom ørnen ordentlig forbi os og det var steppeørnen igen igen, sjovt at se den markante forskel mellem den velkendte havørn og så de svært bestemmelige sydlige ørne.

Så nu har jeg endelig set en ordentlig steppeørn, så engang en i Skåne på en ørnetur, den sad for enden af en mark i et træ i tusmørket, ikke nogen stor oplevelse.

Udover ørnene så vi 10 andre rovfuglearter, alle 3 vågearter, vandre- og lærkefalk og en del røde glenter og et par fiskeørne.




Da jeg var med bus og uden egenhændig transport kom jeg ikke ud på Nabben, så det blev en kort men spændstig artsliste.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Skønt! Falsterbo er bare (rov)fuglestedET når vejret er til det. Dér kommer altid fugle når bare det er nogenlunde vejr og jeg kender ikke andre steder der er så trækfugle-sikre. Tillykke med den fine dag!