Tanker on Stevns...

En lidt kryptisk titel på dette indlæg, men en forhåbentlig forståelig forklaring følger nedenfor..

Jeg havde idag mulighed for at tage en halvdagstur afsted; og jeg tænkte at det var længe siden, jeg havde aflagt Stevns et besøg. Jeg har været der 5-6 gange før med skiftende held, men der havde de sidste dage været godt sensommertræk af fiskeørne, rørhøge, spurvehøge samt både steppe- og hedehøg, så det tegnede godt. Vejret så tilmed ud til at holde, så jeg indfandt mig ved Mandehoved lidt over 11 og havde så 2-3 timer.
Lad det være sagt med det samme, det blev ikke en stordag. Dog fik jeg smagt på de tidligste efterårs-rovfugle med 5-6 rørhøge, lidt tårnfalke, måske 30 spurvehøge og 9 røde glenter hvoraf de to kom lige henover hovedet og resten mindst en kilometer ude over vandet, trækkende sejt mod syd langs kysten. Derudover en ung havørn som havde god fart indover kysten i medvinden. Heldigvis opdagede jeg den! Jeg siger "heldigvis", for jeg brillierede ret hurtigt med to fejlmeldinger - fiskeørn som var en måge og vandrefalk som var en tårnfalk... En rar mand smilede og sagde, at det skulle i hvert fald ikke afholde mig fra at komme med meldinger! (om det var fordi han var bange for i værste fald at misse noget eller simpelthen var flink, lader jeg stå hen i det uvisse - jeg vælger at tro på den sidste mulighed).

Desværre var der ingen fiskeørne; den havde jeg ellers håbet på idet det skammeligt nok er flere år siden, jeg sidst har set den (en mulig trækkende i Hundige tæller ikke...). Et par lokale vandrefalke underholdte lidt og var et lille plaster på såret.

Mens jeg stod der, tænkte jeg over at Stevns egentlig er et besynderligt sted at se træk. Det er vel Danmarks mest udprægede og besøgte indtræks-lokalitet, og netop indtræk er for mig lidt specielt. Fuglene kommer ivrigt baskende lige forfra - selv i god medvind som idag - ude over vandet og som det fremgår snød det mig gevaldigt flere gange, rørhøgene fik musvågeagtige stive vingeslag og tårnfalkene lignede slet ikke de svirrende fugle, man ser i det danske landskab, når de med ret langsomme jævne vingeslag arbejdede sig frem mod klinten.
Selvom flere af fuglene kom lige imod os endte de ofte med at ramme kysten nord eller syd for Mandehoved, så det var kun få af fuglene der passerede rigtig tæt på på trods af deres tabte højde ude over vandet. Jeg har altid opfattet, at Stevns var svær at have med at gøre, og har hørt mange, der siger lidt det samme (selvom jeg også har hørt om mange der har haft store fugleoplevelser dernede).
De garvede gutter, der stod på Mandehoved idag, kunne heller ikke altid greje, hvor trækket ville ramme kysten, sagde de; især ikke med den østenvind, der hersker for tiden. Det er også det indtryk, jeg har fået, at man skal være meget kendt med de optimale vejr- og vindforhold eller blot heldig for at stå det rigtige sted, især hvis det ikke er helt optimal vind.

Dog har jeg haft et par gode dage, fx i midten af oktober med over 1000 musvåger samt hav- og kongeørn samt en anden dag, starten af september, med lille skrigeørn, vandrefalk og pænt med hvepsevåger,  og endelig en dag i slutningen af september, som ikke egnede sig til træk, men med masser af rastende rødhalse og gransangere, tusindtallige flokke af finker på markerne og to små fluesnappere ind imellem.

Det er nemmere med mange udtræks-lokaliteter, som fx Falsterbo (som er min nok yndlingslokalitet om efteråret), hvor der altid kommer fugle når vejret bare er nogenlunde, og man ved nogenlunde hvor mange af fuglene kommer - selvom man også her somme tieder skal placere sig efter vinden.

Desuden har Stevns så vidt jeg ved intet småfugletræk, dog måske med undtagelse af de virkelig store dage ved Falsterbo hvor fx duer sikkert kan ses i stort tal. Rastende småfugle har jeg som nævnt oplevet mange af.

Med håb om lidt mere liv på bloggen ;-)

Godt fugle-efterår til alle.

Mathias